hold

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG
Pilates Yoga Fusion Mor/Far/Barn  Pilates/Yoga efterfødsels FysioFit m. balance/core plus ankel/knæ/hofte
  TRX (slyng) stram op Styrketræning kvinder  Fysio Pump/TRX
  Mave/Ryg Yoga Hatha Flow   
FREDAG LØRDAG SØNDAG SØNDAG fortsat
Weekendklar med cirkeltræning (ulige uger)

Astanga Vinyasa Yoga (llge uger)

Yoga for smidighed, styrke og opmærksomhed      (ulige uger)

Yoga hatha flow  Smidig med formroller
Hiit (45 min.) Piloxing   Yin Yoga  
 

TRX (slyng) stram op

 

...Pilates-Yoga fusion

...Pilates-Yoga fusion

Mandag 17:00 – 17:55
Instruktør: Pernille N. Pedersen

Pilates og Yoga er velegnet til dig, som gerne vil forbedre din kropsholdning ved at styrke din core, stabilitet og smidighed. I Pilates trænes kroppens kerne (core) igennem en række dynamiske øvelser. Vores core består af mavemuskulaturen samt de rygmuskler, der stabiliserer rygsøjlen - altså de muskler, som har betydning for din kropsholdning. Yogaøvelser vil være implementeret i timen - både i form af styrkende sekvenser, men i høj grad også af diverse yogastræk, som vil smidiggøre både muskler, sene og bindevæv. Bevægelserne i denne time vil være kontrollerede og flydende og du guides igennem samtlige øvelser. Kombinationen af Pilates og Yoga gør kroppen stærk og fleksibel på samme tid. Holdet er velegnet til både mænd og kvinder og instruktøren er uddannet både Pilates- og Yogainstruktør.

TRX (slyngtræning) stram op

TRX (slyngtræning) stram op

Tirsdag 10:00 – 10:55
Instruktør: Mette Pedersen
TRX er en slynge, hvor du træner med egen kropsvægt. Træningen er for dig, som ønsker at forbedre din balance, styrke og udholdenhed på en sjov og anderledes måde. Alle kan være med på dette hold, da øvelsernes sværhedsgrad kan justeres efter kroppens placering under træningen.

Mor/Far/Barn hold

Mor/Far/Barn hold

Tirsdag 11:00 – 12:00 (OBS! Kræver særlig tilmelding)
Instruktør: Mette Pedersen og Pernille N. Pedersen
Kom og træn med din baby på vores mor/far - barn hold i rolige omgivelser og med musik tilpasset så babyer kan være i holdsalen. Som nybagt mor anbefaler vi, at du påbegynder denne træningsform ca. 8 uger efter fødslen. Vi træner primært funktionelt med fokus på bækkenbund, mave og ryg kombineret med høj puls, hvilket er vigtigt efter en lang graviditet. Der vil desuden være fokus på leg, bevægelse og sanser – og at have det sjovt, mens de voksne får sved på panden. Træningen foregår i vores holdsal, hvor du og din baby kan være til stede i Jeres helt eget tempo. Tag evt. din mødregruppe ved hånden og styrk kroppen og fællesskabet sammen uden at det tager tid væk fra baby. Vi har en overdækket plads, hvor det vil være muligt at sætte barnevogne, hvis babyen skulle få brug for en lur undervejs.

Mave/Ryg hold

Mave/Ryg hold

Tirsdag 18:00 – 18:55
Instruktør: Lean Nielsen
Med alderen taber vi muskelstyrke, hvilket er en af de hyppigste årsager til tiltagende rygsmerter. Dette kan forhindres ved at træne vores coremuskulatur, som består af både mave- og rygmuskler. Mave/Ryg timen er effektiv træning af netop disse muskler. Instruktøren vil præsentere dig for en række øvelser, som vil udfordre din stabilitet, styrke og balance og vil guide dig igennem timen, så du gør øvelserne korrekt. Træningen tilrettelægges, så alle kan være med på eget niveau.

Bootcamp

Bootcamp

Tirsdag 18:00 – 18:55 (og Lørdag kl. 11.15 – 12.10)
(OBS! Kræver særlig tilmelding)
Instruktør: Lean Nielsen
Motionen er et vigtigt element i at gøre kroppen sund og stærk. Motion skal helst ikke være en sur pligt, men skal føles sjov og naturlig og som et afbræk i en travl hverdag. Det handler derfor om at finde den motionsform, som passer til netop dig og derfor vil bootcamp instruktøren på dette forløb lave en varieret undervisningen, så du afprøver forskellige motionsformer. Alle kan være med og træningen tilrettelægges så både din udholdenhed, styrke, stabilitet og balance udfordres under forløbet. Husk et håndklæde til timen, for forhåbentlig kan instruktøren presse et par dråber sved frem på din pande i denne time

Pilates/Yoga efterfødselstræning

Pilates/Yoga efterfødselstræning

Onsdag 15:00 – 16:00 (OBS! Kræver særlig tilmelding)
Instruktør: Pernille Nyholm Pedersen
Underviseren er uddannet fysioterapeut samt pilates- og yogainstruktør og hun vil fokusere på de områder, som du har belastet under graviditet og fødsel – herunder bækkenbund, mave og ryg. Træningen vil hjælpe dig med at genopbygge din krop indefra og ud. Du vil hurtigt og effektivt komme i god og stærk form igen og du vil få små hjemmeøvelser, som kan hjælpe dig med at holde træningen ved lige. Vi anbefaler, at du først starter med at træne 8 uger efter, at du har født. De små guldklumper er naturligvis velkommen, men vil som udgangspunkt ikke være en del af træningen. Da henviser vi til vores mor/far-barn hold tirsdag formiddag. Vi har en overdækket plads, hvor det vil være muligt at sætte barnevogne, hvis babyen skulle få brug for en lur undervejs. Musikken vil være stille og rolig og dermed tilpasset babyer i holdsalen.

Styrketræning for KVINDER

Styrketræning for KVINDER

Onsdag kl. 16:00 – 16:55
Instruktør: Mette Pedersen
Med alderen falder vores muskelmasse og vores knoglers tæthed mindskes. Forskningen viser, at tungere styrketræning er vigtigt for at modvirke netop dette. Samtidig har træningen en positiv effekt på vores nervesystem. Træningen er målrettet kvinder i alderen 40+. Der arbejdes med egen kropsvægt samt forskellige vægtredskaber som frie vægte, træningsslynger mm. Desuden vil der være fokus på relevante stræk/mobiliserende øvelser af kroppens muskler og led kombineret med øvelser som sætter krav til stabilitet og balance.

Yoga Hatha Flow – For alle

Yoga Hatha Flow – For alle

Onsdag kl. 19:30 – 20:40
Instruktør: Karen Rørbæk
Søndag kl. 9:30 – 10:40 (lige uger)
Instruktør: Karen Rørbæk
Hatha flow er yoga, der indeholder blide stræk og udfordrende styrkeøvelser. Vi fletter stillingerne sammen i flow og træner balance, smidighed og opmærksomhed i kroppen og på dit åndedræt. I denne yogatime er der både fokus udadtil og indadtil. Yogatimen er tilrettelagt, så både begyndere og øvede deltagere kan være med.

FysioFit m. balance/core plus ankel/knæ/hofte

FysioFit m. balance/core plus ankel/knæ/hofte

torsdag 16:30 – 17:25
Instruktør: Camilla Muck Meyer

Denne time vil træne hele kroppen. Der integreres balance i flere af øvelserne, som vil udfordre din stabilitet og især dine coremuskler (mave/ryg). Der vil desuden være fokus på styrkelse af muskulaturen omkring ankel, knæ og hofter. Øvelserne på dette hold er relativt simple – uden avanceret koreografi – så alle kan være med. Der trænes både med- og uden udstyr. Benyttes der udstyr vil det ofte bestå af formroller, redondobolde, elastikker m.m.

Pilates/Yoga for gravide

Pilates/Yoga for gravide

mandag 16:00 – 16:55 (OBS! Kræver særlig tilmelding)
Instruktør: Pernille Nyholm Pedersen
Underviseren er uddannet fysioterapeut samt pilates- og yogainstruktør og hun vil fokusere på de områder, som belastes under en graviditet således at eventuelle gener forebygges - herunder bækkenbund, mave og ryg. Endvidere kan træningen påvirke de problematikker, der måske allerede er opstået på grund af graviditeten. Kombinationen af yoga og pilates vil styrke og smidiggøre din krop og gøre dig klar til fødslen. Der er mulighed for at fortsætte træningen med vores Pilates/Yoga efterfødselstræning 8 uger efter, at du har født. Holdet kører periodevis. Læs mere om holdstart på t-fyssundhed.dk

Yoga for smidighed, styrke og opmærksomhed

Yoga for smidighed, styrke og opmærksomhed

Lørdag 08:30 – 10:00 (ulige uger)
Instruktør: Matin Sig Andersen
Klassen vil altid starte med Vinyasa flow -dynamisk og styrkende yoga-, hvor bevægelse og åndedræt flyder sammen for derefter at gå dybere om mere præcist i de enkelte asanas stillinger. Denne time vil være et godt supplement til øvrig træning/yoga praksis og der vil tages hensyn til stivhed omkring hofter og skuldre mm. Kom og mærk yogaens effekt på kroppen og ikke mindst sindet. Alle er velkomne uanset alder, køn, stivhed eller smidighed.

Piloxing

Piloxing

lørdag kl. 10:10 – 11:05
Instruktør: Mette Danskov Persson
Piloxing er et hold hvor vi hører god musik med middelhøjt tempo. Vi starter med opvarmning, hvorefter vi kombinerer boksning, pilates og små lette danse sekvenser i et samlet program på ca. 45 min. Derefter træner vi ryg, mave, baller og arme på gulvet. Timen afsluttes med let udstrækning og den traditionelle Piloxing hilsen (sleek, sexy and powerful) Piloxing er en barfods fitness, da specielt pilates øvelserne bliver bedst udført, når man har fuld kontakt med gulvet. Ønsker man at have indendørs sko på, er det naturligvis helt i orden, men der opfordres til at prøve minimum 2-3 gange uden sko. I piloxing kan man benytte specielle piloxing handsker med 250 gr. sand i hver. Dette giver en ekstra god toning af kroppen, specielt armene. Kan købes hos instruktøren (160 kr.). Er dog valgfrit!

Fysio Pump/TRX

Fysio Pump/TRX

Torsdag 17:30 – 18:25
Instruktør: Camilla Munk Meyer

Denne session er en styrkende træning for hele kroppen. Timen er bygget op omkring træning med en vægtstang og tilhørende vægtskiver kombineret med den populære TRX slynge. Alle -både mænd og kvinder- kan være med på dette hold, også selvom man ikke har dyrket styrketræning tidligere. Timen vil blive et miks af puls og styrketræning og der trænes til inspirerende og motiverende musik, der får dig til at yde dit allerbedste. Underviseren på dette hold er uddannet fysioterapeut og vil guide dig korrekt gennem øvelserne.

Hiit

Hiit

Fredag 16:00 – 16:45
Instruktør: Camilla Munk Meyer

Hiit "hitter" og nyeste forskning viser, at HIIT træning er en ekstrem effektiv motionsform. Vil du forbedre din kondition, opbygge styrke og hæve din forbrænding, så mød op til denne time, hvor du på kun 45 min. vil blive arbejdet godt igennem og efterfølgende kan gå på weekend med en god blanding af velbehag og sund udmattelse i kroppen.

Astanga Yoga

Astanga Yoga

Lørdag 08:30 – 10:00 (ulige uger)
Instruktør: Kamilla Kildegaard Kristiansen (lige uger)
Astanga Yoga er en dynamisk yogametode hvor stillingerne sammenkædes med åndedrættet og som er en form for yoga alle kan lære. Metoden giver øget smidighed, styrke, balance og udholdenhed. Den retter op på kropslige ubalancer, styrker og forbedre de indre organers sundhed samt dit mentale velvære. Hjertet i metoden er det varmende åndedræt, " free breathing with sound" (let lyd fra halsen) samt kropslåsende Moola bandha – rodlås og Uddiyana bandha - mavelås, som giver indre styrke og lethed. Ved at sammenkæde åndedræt og bevægelse bliver en fast serie af stillinger til et kontinuerligt flow, som holder sindet fokuseret. Under praksissen opbygges en intens indre varme, som blødgører muskler, led og væv og kroppen udrenses gennem sved og vejrtrækning. Klassen afsluttes med afspænding (Sukhasana)

Yin Yoga

Yin Yoga

Søndag 10:45 – 11:40 (lige uger)
Instruktør: Karen Rørbæk
Denne time er relevant for dig, der har levet et liv, som har sat spor i din krop eller sind. Yin Yoga handler nemlig om at skabe plads - fysisk i dit bindevæv, muskler og sener. I Yin yoga guides du ind i forskellige stræk af især dit bindevæv og videre ind i en meditativ tilstand, hvor sanserne skærpes og sindet falder til ro. Du får således både de gavnlige effekter af de fysiske bindevævsstræk og muligheden for at slippe din stress og styrke koncentrationen. Yin Mind er en stille (men for nogen udfordrende) praksis, da du vil blive holdt i samme stilling op til flere minutter. Der vil være elementer af restorativ yoga i timen ligeledes og du vil blive støttet og hjulpet af tæpper, puder, pøller og yogabælte. Det kan være en god idé at tage lidt lunt tøj på til at holde dig varm under øvelserne. Denne time kan med fordel være afslutning til en mere aktiv træning lige forinden, så kroppen er varmet op.

TRX slyngtræning, Søndag

TRX slyngtræning, Søndag

Søndag 8:30 – 9:25 (ulige uger)
Instruktør: Camilla Munk Meyer
TRX er en slynge, hvor du træner med egen kropsvægt. Træningen er for dig, som ønsker at forbedre din balance, styrke og udholdenhed på en sjov og anderledes måde. Alle kan være med på dette hold, da øvelsernes sværhedsgrad kan justeres efter kroppens placering under træningen.

Smidig ryg/nakke/ben med brug af foam roller

Smidig ryg/nakke/ben med brug af foam roller

Søndag kl. 9:30 – 10:25 (ulige uger)
Instruktør: Camilla Munk Meyer
Med brug af en Foam Roller masseres muskler og bindevæg. Det foregår ved et samarbejde mellem egen kropsvægt og brug af rolleren. Instruktøren er uddannet fysioterapeut og vil guide dig gennem hele timen, så så du er sikker på at gøre øvelserne korrekte. Efter timen vil du føle dig afslappet og forhåbentlig mere bevægelig.

Weekend klar med cirkeltræning

Weekend klar med cirkeltræning

Fredag, ulige uger, 10:00 – 10:55
Instruktør: Mette Pedersen

Cirkeltræning er en effektiv træningsform, hvor konditionstræning og styrketræning forenes. Træningen er bygget op omkring udvalgte træningsøvelser, som dog kan variere fra gang til gang. Du træner et bestemt antal sekunder ved hver station hvorefter der er 15 sek. til at skifte øvelse. Cirkeltræning sikrer at hele kroppen bliver rørt og ALLE kan være med på eget niveau. Instruktøren hjælper dig med korrekt teknik, så du er sikker på, at øvelserne udføres korrekt. Herefter kan du med god samvittighed sige "God weekend".

Logo modul

JERNBANEVEJ 20
4340 TØLLØSE
Telefon: 59 18 68 66

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.